Gå på opdagelse i den vestjyske natur

En golfferie i Vestjylland er identisk med frihed, så langt øjet rækker - bogstaveligt talt. Kilometervis af brede sandstrande, bølgende marker, mageløse klitlandskaber, skove og en vild, ja næsten fortidsagtig natur gør, at følelsen af ferie indtræffer øjeblikkeligt. Både på og uden for greenen.

Netop naturen har altid påvirket livet i Vestjylland og gør det stadigvæk. Det er en fascinerende og gratis glæde at gå på ravjagt langs stranden - specielt efter en rigtig efterårsstorm, hvor mulighederne for at finde rav er ekstra store.

Uanset om du er til guld, grønne skove eller indbydende blåt vand, så kan Vestjylland byde på naturoplevelser i verdensklasse - både af den trimmede og den vilde slags.