FAQ

Her finder du svarerne på ofte stillede spørgsmål om at rejse i Danmark.


 

Hvilken valuta skal jeg bruge?

I Vestjylland er valutaen DKK. Rigtig mange steder kan du også betale med Euro, men du skal regne med at få penge tilbage i DKK. 


 

Kan jeg betale med kreditkort?

De fleste steder kan du betale med kreditkort, især VISA, Mastercard og Diners, men det er en god idé at have lidt småpenge med, hvis du skal købe postkort i kiosken eller grøntsager hos den lokale gårdbutik.


 

Er det gratis at parkere min bil?

I Vestjylland er det ofte gratis at parkere bilen på parkeringspladsen, men du har brug for en p-skive som skal placeres i din forrude. P-skiver sælges hos bilforhandlere, tankstationer og turistbureauer.


 

Hvad viser skiltet med margueritten?

De brun-hvid-gule margueritskilte indikerer, at her har du en naturskøn rute som fører dig forbi de største seværdigheder i Danmark.  


 

Hvordan finder jeg seværdighederne?

Johanneskors-skiltet viser vej til ”betydende danske seværdigheder” og indikerer, at den pågældende attraktion lever op til en række krav om åbningstid, almen interesse, kvalitativ oplevelse og tilgængelighed.


 

Øvrige informationer:

Vi har sammensat en række gode baderåd, som er vigtige at kende når du bader ved Vesterhavskysten.


Derudover er det vigtigt at du kender telefonummeret på eksempelvis politiet eller skadestuen. Følg linket for at få en liste med vigtige telefonnumre...

 

Generelt anbefales det, at hvis du planlægger at holde ferie i Vestjylland og søger svar på et spørgsmål, er det altid en god idé at kontakte dit lokale turistbureau eller valgte overnatningssted, som kan hjælpe dig videre.